Vi fører et udvalg af komponenter til konfigurering af solcelleanlæg fra 10 KW og opefter. Anlæg over 50 KW består i realiteten af flere enkeltanlæg, men anses af myndighederne som eet anlæg. Anlæggene opbygges med højtydende paneler med den nyeste teknologi med half-cut solceller, som har en bedre effekt ved skyggeinfald over panelerne. Panelerne er store enheder med aluminiumsrammer, som er velegnede til omkostningseffektiv montage på erhvervsbygninger. Den store paneler sørger for en jævnstrømstilførsel, som er afstemt til inverternes optimale ydelsesinterval.
Det vil for vore færdige solcellepakker være muligt at øge antallet af paneler med op til 50 % uden at overbelaste inverteren. Herved vil en højere årsydelse kunne opnås for en moderat merinvestering og den eksisterende tagflade potentielt kunne udnyttes bedre.
Kernen i et solcelleanlæg er inverteren som konverterer solcellernes jævnstrøm til 3-faset vekselstrøm. Vi fører konventionelle invertere fra 10-50 KW, da anvendelse af kostbare hybridinvertere og anskaffelse af lithium-ion batterier til backup er en suboptimering, som generelt hverken er økonomisk rentabel eller klimamæssig optimal, og slet ikke for virksomheder med et typisk højt elforbrug i dagtimerne. Der er i Danmark i øvrigt ikke godkendt hybridinvertere over 10 KW.
Montagesystemerne består af rustfri stål eller aluminiumsdele afstemt til tagfladen. Generelt vil bolte og beslag have dimensioner og en udformning der muliggør fastgørelse i den underliggende spærkonstruktion og ikke taglægterne. For flade tage med tagpap vil vi anvise individuelle løsninger, herunder ballast til imødegåelse af lokal vindbelastning på panelerne.